Opret en profil

Fortryd
X

Søgning efter

18. maj 2017

Skån kloaknet og miljø med lokal regnvandshåndtering

Der kan være forskellige årsager til, at den enkelte boligejer ønsker en lokal afledning af regnvandet. Det kan være et pålagt krav om at separere regn- og spildevand, eller et ønske om at skåne kloaknettet med en løsning, der lægger sig op ad naturens eget regnvandskredsløb.

Det er et faktum, at fremtidens Danmark står over for kraftigere og mere regn. Både DMI og FN’s klimapanel forudser i år 2100 en stigning på 10-15% af den samlede regnvandsmængde samtidig med at grundvandet vil stå 1,5-2 meter højere end i dag. Både politikere, renseanlæggene/forsyninger og producenter af regnvandsløsninger har derfor stort fokus på at udvikle løsninger, der både kan aflaste kloaksystemet og minimere risikoen for oversvømmelser samt minimere belastningen af de lokale renseanlæg for regnvand, der ikke behøver rensning.

Lokalhåndtering af regnvand - LAR

Lokalhåndtering af regnvand (LAR) dækker over princippet at håndtere regnvandet, hvor det falder på en privat grund i stedet for at anvende det offentlige kloaksystem til bortledning af regnvandet.

Der kan være forskellige årsager til, at den enkelte boligejer ønsker en lokal afledning af regnvandet. Det kan være et pålagt krav om at separere regn- og spildevand, eller et ønske om at skåne kloaknettet med en løsning, der lægger sig op ad naturens eget regnvandskredsløb. Til formålet findes der en række forskellige metoder til at håndtere regnvandet dér, hvor vandet falder.

Nemt og økonomisk overkommeligt

Regnvandskassetter eller infiltrationsbrønde anses for at være både nemme at håndtere og økonomisk overkommelige for en almindelig parcelhusejer. De er anvendelige på små arealer både med og uden trafikbelastning (i haver og i indkørsler). Opgravning af grunden er begrænset, effekten er høj og omkostningerne er lave i forhold til alternative koakløsninger. Wavin’s Aquacell og Aquacell Lite er letvægtskassetter, der ikke kræver meget plads, er nemme at håndtere og installere, og som har en lang levetid. Aquacell Lite er til arealer uden trafikbelastning, hvor den lidt tungere og stærkere Aquacell anvendes, hvor der kører biler og andre køretøjer, herunder indkørsler.

Husk - tal med kommunen først

Det kræver tilladelse fra den lokale miljømyndighed at gå i gang med et LAR-projekt. Kommunen skal samtidig have indarbejdet LAR i de kommunale planer. Det er derfor vigtigt at tage fat i den kommunale tekniske forvaltning og få de rette dokumenter på plads, før en regnvandsløsning købes ind og entreprenøren hyres til at grave grunden op.

Flere kommuner opererer med tilbagebetaling af tilslutningsafgiften på regnvandsdelen i eksisterende boligområder eller, hvis man vælger at lave en lokal håndtering af regnvandet i forbindelse med nybyggeri eller udstykning, at give fradrag i tilslutningsafgiften for regnvandet. Hvilke former for refusion eller fradrag, boligejere kan opnå ved at håndtere regnvandsafledningen på egen grund, kan den lokale vandforsyning svare på. Der gives altså ikke tilskud fra kommunal side, men det kan betragtes som en eventuel økonomisk fordel i den samlede totaløkonomi på en regnvandsløsning. Der er også nyttige informationer om reglerne at hente på Naturstyrelsens hjemmeside om Klimatilpasning.

Der er mange gode argumenter for private boligejere for at gå i gang med et LAR-projekt, hvis omstændighederne muliggør det. Ved at minimere belastningen af renseanlæggene spares enorme ressourcer på rensning af regnvand, som ikke behøver rensning, og som i stedet, på kontrolleret vis, kan ledes tilbage i undergrunden og til grundvandet.

Nyttige links:

- svana.dk/vand/klima/klimatilpasning/

- www.klimatilpasning.dk/

- www.laridanmark.dk/

Denne hjemmeside anvender cookies. Ved at forblive på siden samtykker du til anvendelsen af cookies. Jeg accepterer
Email os